Filosofien er, at hvis man skal gøre noget, så skal man gøre det ordentligt. Det giver ungrytteren Anne Kathrine Carlsen nogle lange arbejdsdage i stalden, men vallakken Depill fra Vivildgård gør, at det er det hele værd.

For noget tid siden tikkede der en besked ind i vores indbakke, som fangede vores interesse. En mor til en glad juniorrytter fra rideklubben Litla i Herning var nemlig ret begejstret for datterens nye ridelærer. Faktisk var hun så imponeret, at hun anbefalede os at køre en tur til Holstebro for at tage en snak med den her unge pige, som angiveligt skulle gøre lidt af en forskel i sit lokalområde. Om det var denne forældres begejstring, der smittede, eller om vi bare blev nysgerrige på, hvad der mon kunne give anledning til sådan en uopfordret anbefaling, ved vi ikke. Men vi besluttede i hvert fald at følge hendes råd og sende en stafet ud til Anne Kathrine Carlsen hos St. Sognstrup Islandsheste.

Ingen ‘9 to 5’ her

Der er ikke særligt mange mennesker i stalden, da Fiflas udsendte når frem. Et par yngre hestepiger leder efter en hest, som de kan få lov at strigle og jeg leder efter Anne Kathrine. Lyden af hovslag på staldgangen sætter dog en stopper for vores søgen, for ind fra folden kommer den unge træner og rytter med en strigleklar hest, som hun får installeret hos de hestetossede tøser, inden hun glad hilser på og inviterer på rundtur i stalden. St. Sognstrup Islandsheste er et hyggeligt opstaldersted, men det er også herfra, at Anne Kathrine Carlsen driver en mindre træningsvirksomhed.

“I starten var det ikke meningen, at jeg ville drive noget særligt af det. Det var faktisk bare meningen, at jeg ville gøre min kammerat en tjeneste ved at tilride en af hendes heste. Men så tog det pludselig fart, så nu har jeg oprettet det som firma."

Med sine bare 18 år har Anne Kathrine ellers nok at se til. Udover at have sit eget firma og arbejde i både Rideklubben Litla og den lokale Bilka, så går hun nemlig også i 3.G på Holstebro Handelsgymnasium.

“Jeg er godkendt Team Danmark-elev, og startede egentlig i Team Danmark-klassen. Men det var så 30 drenge og mig. Så jeg fik lov til at skifte til en almindelig klasse. Og så kortede jeg bare uddannelsen ned fra fire til tre år.”

Det er en beslutning, som den unge rytter fortryder en lille smule. For der går hurtigt mange timer i stalden og det får hende til at ønske, at hun havde lidt kortere skoledage, hvilket er en af fordelene ved at gå i en Team Danmark-klasse. Men efterhånden har hun fundet et passende niveau af træning, der giver hende tid til at nå det hele.

“Tidligere var jeg oppe og ride fem heste om dagen, når de ikke havde fri. Og der var jeg presset. Det er for mange. Men tre er okay. Det kan jeg lige magte. Men der er ikke noget, der hedder ‘9 to 5’ her. Det er mere ‘5 to 9’.”

Plukkede blomster til fodbold inden mødet med Depill

Anne Kathrines mor er tidligere dressurrytter, så den unge rytters interesse for heste kommer ikke fra fremmede. Alligevel har det ikke været helt nemt for hende at finde ud af, hvilken vej hun skulle gå.

“Jeg har haft rigtig svært ved at finde ud af, hvad det egentlig er, jeg er god til. Jeg er ikke sådan en boglig type. Jeg følger fint med i skolen, men det siger mig ikke rigtigt noget. Jeg har også gået til svømning og fodbold. Men da jeg gik til fodbold, gik jeg bare og plukkede blomster, mens de andre spillede, så jeg tænker, at det nok heller ikke lige var der, jeg skulle være. Men nu har jeg bare fundet ud af, at de her heste er livskvalitet for mig. De dage hvor det hele bare er rigtig træls, så skal jeg bare køre ud i stalden og sidde og kigge på Depill i ti minutter. Og så er det okay. Jeg kan mærke, at han nok skal drive mig videre.”

Det er tydeligt, at Anne Kathrine er mere end glad for hendes Depill, som hun har haft siden 2014. Da hun dengang begyndte at se sig om efter en ny stævnehest, var han da også den eneste, der virkelig fangede hendes interesse. Selvom hun havde været hele landet rundt for at prøve forskellige heste, så kunne hun straks mærke, at det var ham, hun ville have. Desværre måtte hun slukøret konstatere, at han blev solgt til anden side, før hun nåede at melde sig på banen som mulig køber. Og det afstedkom faktisk, at hun helt lagde hestejagten på hylden og stoppede med at ride.

Siden da har det vist sig, at Anne Kathrines mavefornemmelse om Depill holdt stik, for de har udviklet et helt unikt makkerskab, der næsten giver ungrytteren tårer i øjnene, mens hun forklarer.

“Det er svært at beskrive. Han driver mig bare på en eller anden måde.”

Fokus på sporten

Anne Kathrine og Depill har indtil nu gjort sig allermest i Gæðingakeppni. Og endda med stor succes. Med både en danmarksmestertitel på CV’et og en vild oplevelse på landsholdet i 2016 har den ambitiøse rytter dog besluttet sig for, at det er tid at kigge mod nye mål. Derfor har de kastet sig over sportsklasserne.

“Sporten er jo mere fint på en måde. Mere sådan sysle-ting og mange små detaljer. Så hvis jeg skal blive bedre, er det den vej, vi skal. I gæðinga er der jo taget mere højde for hesten. At den har drive og tempo. Og det har Depill. Men jeg vil gerne gøre det bedre i sporten, så det er ikke nogen hemmelighed, at det er der vores primære fokus ligger i år.”

Men selvom drømmen er topresultater i sporten, så kan hun heller ikke lade være med at være realistisk. Og selvom hun er glad for Depill, så er det ikke sikkert, at de to kan gå hele vejen sammen.

“Han er ultimativt den hest, som jeg aldrig ville kunne skille mig af med. Han har ikke jordens største bevægelser. Han har en fin nok afstamning, men han er ikke den der hest, hvor blodlinjer og bevægelser kunne gøre, at han kunne blive solgt for rigtig mange penge. Men han har godt humør og god energi. Som rytter ved jeg jo godt, at jeg nok skal have noget andet, hvis jeg gerne vil på landsholdet igen, eller op at stå på skamlen til DM igen. Tanken om at sælge ham har da også været der. Jeg var meget tæt på, efter jeg blev danmarksmester i 2017. Men jeg kunne ikke gøre det. Jeg havde skrevet annoncen og havde video og billeder klar. Men jeg kunne simpelthen ikke."

System, logik og konsekvens

Med en Vivildgård-hest i stalden er det nærliggende at søge den vej, når man vælger sin underviser. Og netop det har Anne Kathrine da også gjort. I år er hun faktisk optaget på CHC Masterclass’ U25 hold, som drives af netop Vivildgårds ejere Christina Johansen og Hans-Christian Løwe.

Anne Kathrine er passioneret om sin træning og sin hest som få. Hun sætter en ære i at skabe sine egne resultater og misunder ikke dem, der køber en færdig hest, som kan det hele og har prøvet en masse. Til gengæld begynder hun nu at kunne høste frugterne af sit hårde arbejde, for hun kan mærke, at Depill er kommet langt i sin uddannelse og at han til stadighed udvikler sig.

“Jeg er stolt af ham, fordi det er mig der har formet ham. Han er mit mesterværk.”

Frem med sweater og træsko

Med et arbejds-, skole- og træningsskema som Anne Kathrines, så er der ikke umiddelbart plads til alle de ting, som gymnasieelever normalt bruger deres tid på. Byture og sociale arrangementer bliver nedprioriteret til fordel for heste og træning.

“Det kan da godt være, at folk synes, at jeg er en weirdo eller kedelig eller sådan noget. Og det kan da også godt være, at jeg er det. Men jeg har bare valgt at vægte de ting i mit liv, som giver mening for mig.”

Heldigvis har Anne Kathrine en rigtig god veninde i hesteverdenen, som hun faktisk mødte, da hun var på landsholdet tilbage i 2016. De to går godt i spænd og er gode til at støtte op om hinanden, når der skal startes stævner. For når man begynder at starte de lidt højere klasser, så kan der nemlig godt – ifølge Anne Kathrine - være en tendens til, at det hele skal være lidt finere end godt er.

“Det er lidt ligesom dressursporten, synes jeg. Eller det tegner det lidt til at blive. Da jeg startede med islænder, så var det jo med træsko, pibe og sweater, når man kom til DM. Nu er det med store biler, store trailere og jagt på point."

Ændringerne i islænderrytternes stævnementalitet er dog ikke kun af den ærgerlige slags, for ungrytteren fremhæver også, at der er kommet meget mere fokus på hestens velvære, end der var før i tiden. Og det er selvfølgelig en meget positiv udvikling.

Undervisning med den rette indstilling

I løbet af hendes endnu korte ridekarriere har Anne Kathrine fået undervisning af flere forskellige topatleter indenfor sporten, men hun har altid manglet en træner, der har taget ansvar for sine elever og virkelig drevet dem frem. Det fandt hun dog, da hun startede hos CHC Masterclass og netop den måde at undervise på, prøver hun at videreføre til sine elever i Litla.

“Til at starte med var jeg lidt usikker på, om jeg overhovedet var god nok til det. Det var virkelig svært for mig. Men så faldt jeg til og lærte forældrene at kende.”

Da hun gik ind til opgaven, var det nogle meget blandede ridehold, der var blevet sat sammen. Det fik den handlekraftige træner hurtigt lavet om på, så alle blev sat på et hold, der passede til deres eget niveau. Og netop denne måde at agere på er meget sigende for Anne Kathrines person. Hvis man skal gøre noget, så skal man hoppe i med begge ben og gøre det ordentligt. Ellers er det spild af tid, og så kan man lige så godt lade være. Det betyder dog ikke, at hun bliver skuffet, hvis et stævne ikke ender ud med en rød roset. For“at gøre det ordentligt” kan lige så vel betyde, at man har trænet så godt man kunne, og at man har haft det sjovt.

Hvad fremtiden bringer for Anne Kathrine, ved hun faktisk ikke helt selv endnu. Måske hun fortsat skal arbejde med heste? Eller måske hun tager ud og rejser? Der er ikke noget, der er besluttet endnu. Indtil videre klør hun bare på for at få hevet sin studentereksamen i hus og for at opnå fornuftige resultater på banen sammen med sin Depill. Alt imens hun selvfølgelig husker at have det sjovt.

“Men det er en kæmpe øvelse at jonglere det hele, og jeg er jo ikke professionel. Jeg er bare en 18-årig pige fra Holstebro, der arbejder hårdt og som synes, at heste er søde”.