Blog: Mød Pernille Borre
Hej alle.
Mit navn er Pernille og jeg er 16 år gammel. Som Fiflas nye blogger tænkte jeg, at jeg ville lave en lille introduktion til jer, så i kan få et lidt bedre indblik i, hvem jeg er, hvad jeg laver til dagligt og hvilke heste jeg har. Mit navn er som sagt Pernille, jeg er 16 år gammel og bor i en lille by uden for Randers.
Jeg har redet lige så længe, jeg har kunne huske og hestene har altid været en del af dagligdagen. Jeg er så heldig at eje to skønne muler sammen med min mor, som vi har meget glæde af. Vi har Svala fra Søholmegaard på snart 9 år og Safír fra Grensten på snart 4 år. Svala er vores primære ridehest og hende bruger vi til stort set alt, da hun bare er cool med det hele! Svala fik vi som 2 årig plag, som ingenting kunne og hvis man prøvede på at fx rense hendes hove, kunne man godt få et ben efter sig. Efter de snart 7 år vi har haft hende, er hun blevet den mest kærlige hest og fungerer i alle situationer. Hun har det bedste sind!
For omkring 5 år siden kørte vi Svala til hingst, hvor vi havde et mål om at få et føl på hende, inden hun skulle i gang med hendes ridekarriere. Vi valgte at få hende bedækket med Sigursteinn fra Austvaðsholti 1 og det er vi så taknemmelige for, at vi gjorde! Nu fem år efter står vi med den sødeste og mest kærlige vallak, som er i gang med at blive tilredet, Safír fra Grensten. Det er planen at Safír senere hen skal blive vores konkurrence hest og vi håber det kan lade sig gøre!
I år er jeg så heldig at have et år på efterskole, hvor jeg har taget Svala med. På efterskolen får vi undervisning 2 gange om ugen enten af skolens ridelærer eller af Rikke Schöllhammer Wolff, og det fungere rigtig godt. Lige pt. er vi desværre sendt hjem pga. Corona, men vi glæder os rigtig meget til forhåbentligt snart at komme tilbage og kan komme i gang med undervisningen igen!
Inden for det næste års tid kommer det til at ske rigtig mange spændende ting som jeg glæder mig til at fortælle om!
Jeg håber i har nydt at læse med og vil tage godt imod mig herinde!
Kh Pernille
Comments