Camilla hjælper ryttere, når ingen andre kan

Et slemt styrt med voldsomme skader til følge kickstartede interessen for fysioterapi. I dag hjælper Camilla ryttere på alle niveauer til at kunne ride bedre.

Camilla Lavrsen er 28 år og fysioterapeut hos Fysio-On i Nibe. Hun behandler alle typer problematikker, men er specialiseret i rytterkroppen (Foto: Fysio-On)

Det er ikke noget, man lægger mærke til i dag. Men for otte år siden stavrede 28-årige Camilla Lavrsen rundt som en gammel dame med gangbesvær. Hun var røget af en hest, og havde slået sig noget så gevaldigt. Situationen virkede håbløs, og trods utallige besøg hos forskellige behandlere, blev Camillas krop ikke rigtig god igen.

Tilbage på hesten voksede Camillas bevidsthed til gengæld, da hun fandt ud af, hvor helt utroligt vigtigt det er, at rytterkroppen er i orden og fri for dysfunktioner. Interessen for kroppens funktioner var plantet og inden længe, blev hun optaget på fysioterapistudiet i Aalborg. Det skulle vise sig at blive et vendepunkt af de større. Ikke bare for Camillas karriere, men også for hendes egen fysik:

“På det her tidspunkt havde jeg faktisk lidt opgivet at finde en behandler. Men da jeg flyttede min hest til Aalborg, fordi jeg skulle studere heroppe, mødte jeg en, der kendte Thomas og som sagde, at jeg skulle prøve at blive behandlet hos ham.”

Thomas er indehaver af fysioterapiklinikken Fysio-On, der er beliggende i Nibe lige udenfor Aalborg. Og han kunne noget helt nyt, som Camilla ikke havde oplevet hos nogle af de andre behandlere.

“Thomas så mig som et helt menneske. Han tog sig tid og lyttede til, hvad jeg havde at sige. Hos de andre behandlere følte jeg bare, at jeg var en i rækken i et eller andet pengesystem. De knækkede en på plads og 1-2-3, så var det videre til den næste. Nu var der pludselig en, der brugte en hel time på at gå mig igennem, høre hvem jeg var og hvad jeg havde været igennem.”

Succeshistorier for rytterene… men også deres heste

Ikke nok med at Thomas’ behandling af Camilla virkede, så klikkede de to også så godt sammen, at hun blev tilbudt en praktikplads, der efter endt uddannelse blev til en fastansættelse i klinikken. Det fangede Camilla, at selvom Fysio-On er et behandlingstilbud til alle, så kom der rigtig mange ryttere og lagde sig på briksen.

“Det er det, jeg elsker allermest. Jeg møder mange ryttere, der har rigtig mange begrænsinger i kroppen. Jeg havde fx en, der havde fået at vide af lægen, at hendes ben ikke var lige lange. Derfor red hun med to hullers forskel på bøjlerne, og det kan man jo selv tænke sig til, hvordan det påvirkede hesten. Da jeg havde færdigbehandlet hende, måtte vi sætte bøjlerne tilbage igen. For det viste sig jo, at hendes ben faktisk var præcis lige lange.”

Sådanne oplevelser står ikke alene. Camilla har oplevet ryttere med halte heste, som dyrlægen ikke har kunne behandle, men som pludselig blev rentgående, da rytterne selv blev balancerede. Og det er præcis det, som driver hende i arbejdet.

Camilla ejer og rider hoppen Ösp frá Fornustöðum. Sammen blev ekvipagen blandt andet nummer 7 i V.2 til Icehorse Festival, hvor de også høstede A-point (Foto: Camilla Lavrsen)

I fritiden rider Camilla selv hoppen Ösp frá Fornustöðum, og hun kender derfor alt til, at det er umuligt at træne med en krop i ubalance.

“Hos mange behandlere bliver man som rytter sat på nogle vægte, hvor man så kan konkludere, at der er et kg. for meget til den ene side eller at man er skæv til højre. Den metode bruger vi ikke. Vi går lige skridtet videre. Vi arbejder ud fra, at først skal skelettet i balance, så løser vi dysfunktioner og til sidst skal vi rent motorisk lære, hvordan kroppen skal bruges, når vi sidder på en hest.”

Undervisning bliver dyr, når kroppen sætter begrænsninger

Selvom Camilla har haft mange tilfredse ryttere under kærlig behandling, så oplever hun dog stadig, at hun skal træde varsomt, når hun møder nye klienter. Rigtig mange har, ligesom Camilla selv, haft dårlige oplevelser med fysioterapeuter, hvor behandlingerne ikke har virket. Dog oplever hun, at når først der er skabt et tillidsbånd, så bliver rytterne ekstremt gode til at mærke sig selv. Og så kommer de af og til tilbage for en behandling, selvom de slet ikke har ondt nogen steder.

De bliver derimod pludselig opmærksomme på, at det er blevet sværere at ride til højre, at den ene fod er begyndt at stritte, når de sidder i sadlen, eller at de har fået klaverhænder. Så kommer de lige en tur forbi Camilla og bliver fikset. Til gengæld sparer de pludselig penge på behandlinger på deres hest, for den trænger ikke nær så tit til et tjek, når rytteren er i orden i sin krop.

Et andet sted som Camilla selv har oplevet, at en øget kropsbevidsthed kan spare en for nogle håndører er i forbindelse med rideundervisning.

“Jeg fik hele tiden det samme at vide, når jeg var til undervisning. Min underviser blev ved med at sige, at jeg skulle komme ned og sidde på højre sædeben. Men det kunne bare ikke lade sig gøre for mig. Indtil jeg fik en behandling og nærmest også en åbenbaring. For jeg kunne jo have betalt nok så mange penge til min underviser uden at komme i mål, når det var en fysisk begrænsning i mig, der gjorde, at vi havde et problem.”

Dysfunktioner hos ryttere på alle niveauer

Camilla behandler både dem, der rider for sjov og dem, der rider på topniveau. Det er hendes erfaring, at der findes dysfunktioner hos begge grupper. Men der er ikke noget mønster i, hvordan skavankerne fordeler sig, og der er ikke nogen skade, der er mere typisk for den ene gruppe frem for den anden. Camilla forklarer, at der ikke er to ryttere, der er ens, men at der alligevel er noget, som i højere grad gør sig gældende for de ryttere, der rider på meget højt niveau. De formår nemlig ofte at få tingene til at lykkes på trods af deres egne fysiske udfordringer, hvor der skal lidt mere motorisk læring til hos hyggerytterne.

Ser du lige ud, når du kigger dig i spejlet? Hvis den ene hofte er længere fremme end den anden, eller du har en fod, der stritter ud, så kan du have brug for behandling (Foto: Fysio-On)

Men uanset niveau, så er opfordringen fra fysioterapeuten, at rytterens egen fysik kræver vedligehold:

“Jeg har den holdning, at vi træner jo vores hest, og hvis vi vil være en god makker for den, så synes jeg også, at vi skal træne selv. Der er så mange ting, der vil gavne dig som rytter, som du kan træne fra jorden uden hest.”

Det betyder dog ikke, at du skal løbe ned og købe et medlemsskab i det første og det bedste fitnesscenter, for det er faktisk slet ikke den slags træning, der menes, forklarer Camilla, inden hun afslutningsvis minder om, at træning jo faktisk heller ikke kun gavner den del af livet, der har med ridning at gøre:

“Vi arbejder meget for, at træning ikke skal foregå i maskiner. For i maskiner bliver du låst. Vi vil gerne ind og have fat i de stabiliserende muskler, så både balancen og hele kroppen bliver aktiveret. Og selvom man er rytter, så handler det jo også om livet på den lange bane. Vi skulle jo alle gerne kunne holde en sund og velfungerende krop i mange år, og det er altså sjovest, hvis man ikke render rundt med smerter”.