top of page

Dommerne til NM er præsenteret

De nordiske mesterskaber i Sport og Gæðingakeppni afholdes i Herning til august. Holdet af dommere, der skal styre slagets gang, er netop præsenteret.


NM for islandske heste.
NM 2024 afholdes i Herning d. 8. - 11. august (Foto: Andreas Hejnsdorf)

De bedste heste og ryttere fra hele norden skal dyste i Sport og Gæðingakeppni, når de nordiske mestre i begge discipliner skal findes til sommer. Hele herligheden afholdes i Herning d. 8. - 11. august, men allerede nu har folkene bag NM præsenteret det fulde hold af dommere, der skal dømme mesterskabet.


Gæðingakeppni

Alle dommere til mesterskabet er valgt ud fra "Manual and Guideline of The Nordic Championship", som er udarbejdet af NIHC (The Nordic Icelandic Horse Corporation).


I gæðingakeppni skal der bruges et hold på fem dommere totalt. Hvert deltagende land må foreslå en dommer, men den endelige beslutning om hvem det skal være, bliver taget af arrangøren.


Dommerene i gæðingakeppni er:

  • Valdimar M. Ólafsson fra Island, Valdimar er landsdómara og skal både selv dømme og være overdommer. Valdimar er valgt af arrangørlandet.

  • Stéfan Ágústsson fra Island, landsdómara og valgt af Island.

  • Mathilde Hjort fra Norge, landsdómara og valgt af Norge.

  • Nina Bergholt fra Sverige, landsdómara og valgt af Sverige.

  • Amalie Haubo-San Pedro fra Danmark, landsdómara og valgt af Danmark


Sport

I sport-disciplinerne skal der bruges 10 dommere og en overdommer, der ikke selv dømmer. Ifølge den officielle manual må alle seks deltagende lande vælge en dommer til det endelige team, mens de sidste fire samt overdommeren vælges af arrangøren.


Arrangøren har valgt de sidste fire dommere samt hoveddommeren ud fra kriterierne, at det skulle være FEIF-dommere (hvilket naturligvis er obligatorisk), at der ikke skulle være mere end to dømmende dommere fra det samme land (også obligatorisk), at der har været mange dømmedage i WRL-konkurrencer i 2022 og 2023, mængden af verdensmesterskaber og nordiske mesterskaber dommeren har dømt, at vedkommende har en relevant uddannelse og at han eller hun har gode kommunikations- og samarbejdsevner.


Valget af dommere til sportsklasserne er faldet på:

  • Stefan Hackauf fra Tyskland som overdommer. Stefan skal altså ikke selv dømme, men indtager rollen som overdommer og leder af dommerteamet. Stefan er valgt af arrangøren.

  • Peter Häggberg fra Sverige, FEIF-dommer og valgt af Sverige.

  • Anna Andersen fra Finland, FEIF-dommer og valgt af Finland.

  • Rune Svendsen fra Norge, FEIF-dommer og valgt af Norge.

  • Lise Galskov fra Danmark, FEIF-dommer og valgt af Danmark.

  • Malin Elmgren fra Sverige, FEIF-dommer og valgt af Færøerne.

  • Halldór Gunnar Victorsson fra Island, FEIF-dommer og valgt af Island.


  • Sigridur Pjettursdottir fra Island, FEIF-dommer og valgt af arrangøren.

  • Birgit Quasnitschka fra Tyskland, FEIF-dommer og valgt af arrangøren.

  • Lise Brouér fra Danmark, FEIF-dommer og valgt af arrangøren.

  • Andreas Windsio fra Tyskland, FEIF-dommer og valgt af arrangøren.




Comentarios


bottom of page