top of page

Elmia Icelandic Power Show slår dørene op for 2. gang

Efter en succesfuld verdenspremiere sidste år vender det store svenske indendørsstævne tilbage, når det løber af stablen d. 12. - 14. oktober i Jönköping.

Elmia Icelandic Power Show kombinerer et stort indendørs stævne med masser af spændende clinics i weekenden d. 12. - 14. oktober (Foto: Sofie Lahtinen, Töltaren)

Sidste år var der mere end 17.000 besøgende, der lagde vejen forbi det første Elmia Icelandic Power Show nogensinde. Det gav arrangørerne blod på tanden til at lave eventet endnu større, så i år, hvor stævnet for første gang har fået world ranking status, kan vi se frem til flere internationale ekvipager og et større udvalg af spændende clinics.


Sideløbende med Elmia Icelandic Power Show vil man kunne opleve det store Elmira Scandinavian Horse Show, der ligeledes samler internationale dressur- og springekvipager til stævne. Svenskerne har altså skabt lidt af et unikt koncept i hesteverdenen, hvor hele tre forskellige grene af ridesporten mødes under ét tag. Sidste år kastede det da også lidt sjov af sig, da både dressur- og springrytterne indvilligede i at bytte deres store heste ud med en flok islændere og konkurrere mod hinanden på ovalbanen i et underholdende show.

God stemning til Elmia Icelandic Powershow i 2017 (Foto: Sofie Lahtinen, Töltaren)

Udover konkurrencer i A-sport vil du i løbet af weekenden blandt andet kunne opleve clinics med Magnús Skulason, Nils-Christian Larsen og branding-konceptet Horses of Iceland, der vil give et unikt indblik i træningsfilosofien på Hólar Univeristy,


Se mere og køb dine billetter til Elmia Icelandic Power Show her.

Comments


bottom of page