top of page

Hvordan bedømmes den islandske hest til kåring?

Alle islandske heste, der kåres under FEIF, bliver uafhængigt af nationalitet og geografisk placering bedømt ud fra det samme regelsæt.

En islandsk hest i trav på kåringsbanen
Ridebedømmelsen vægter højere end bygningsbedømmelsen, når en islandsk hest skal kåres. Her er det Fenja fra Haurholm, der er kåret med en total på 8,31 (Foto: Astrid Junker Andersen / Ny Nørrevang)

Den internationale sammenslutning af islandshesteforeninger, i daglig tale blot kaldet ved navnet FEIF, er hovedaktør, når det kommer til kåringer af islandske heste. Det er nemlig FEIF, der har udarbejdet det bedømmelsesgrundlag, som alle de dommere, der har hjemmel til at kåre islandske heste, retter sig efter. Samtidig er det også FEIF, der hvert år sørger for, at de specialuddannede dommere bliver fordelt ud på de kåringer, der bliver afholdt verden over. Når du stiller din hest til en officiel kåring, kan du derfor være helt sikker på, at den bliver bedømt professionelt og ud fra et grundlag, der er sammenligneligt med alle andre kårede islandske heste.


Rideegenskaber vægter højere end bygningsbedømmelsen

Det kan være en ordentlig mundfuld at sætte sig ind i, hvordan hestens mange forskellige egenskaber bedømmes ved en kåring. Helt grundlæggende er det dog sådan, at kåringens tre dommere giver hesten karakterer fra 5-10, hvor 5 er dårligst og gives for den "ikke viste"-egenskab og 10 er bedst.


En hest kan godt stilles til bygningskåring uden at skulle bedømmes under rytter, men omvendt kan man ikke lade den kåre i ridning alene. Lader man den derimod kåre i begge kategorier, vil den samlede kåringskarakter bære præg af, at ridebedømmelsen vægtes højere end bygningskarakteren.


Alle egenskaber tæller for en særlig procentdel

Bygningsbedømmelsen vægtes med 35% af den samlede kåringskarakter, mens hestens rideegenskaber vægtes med de resterende 65%. Men for at gøre udregningen endnu mere komplicerert, tæller alle bedømmelsens egenskaber under både bygningsbedømmelse og ridning med forskellige procentdele.


Eksempelvis vægtes hestens bygningskarakter for proportioner med hele 7% i den samlede bedømmelse, mens man og hale blot vægtes med 1,5%. Omvendt er bedømmelsen for tölt vigtig i ridebedømmelsen, da den vægtes med hele 16%, mens galop vægtes med mere beskedne 3%.


Tabel med oversigt over kåringskriterierne for islandske heste.

Hvilke islandske heste kan stilles til kåring?

For at kunne stille din islandske hest til en kåring under FEIF, skal den være optaget i stambogen WorldFengur. Ligesom til et stævne er kåringen også opdelt i klasser, men modsat i sporten hvor det er sværhedsgraden, der ændres, opdeles kåringsklasserne efter alder. De fordeler sig på 4-års hopper eller hingste, 5-års hopper eller hingste, 6-års hopper eller hingste og 7-års og ældre hopper eller hingste.


Det er et krav, at heste der stilles til kåring under FEIF skal have en registreret og godkendt DNA-profil. Hingste skal desuden have en registreret og godkendt afstamningskontrol udført på baggrunden af DNA-profilen samt fra deres 5. leveår en registreret røntgenundersøgelse af haser.


I langt de fleste tilfælde er det hopper og hingste, der deltager i de officielle kåringer, men man kan også sagtens opstille sin vallak, hvis man synes, det kunne være spændende. Nogle hesteejere bruger deres vallakker til at træne den disciplin, det er at kunne fremvise sin egen hest til kåring, mens andre benytter vallakkåringerne til at få informationer om avlskvaliteten hos vallakkens forældre.



Commentaires


bottom of page