I sand, i vand og på klipper
På Stutteri Liselund har de ikke nogen ridebane. Til gengæld har de en af Danmarks smukkeste placeringer lige midt i den bornholmske natur, hvor indehaver Sussi Glistrup året rundt viser sine gæster rundt på hesteryg.
Okay... indrømmet! Jeg befandt mig faktisk på solskinsøen Bornholm af helt andre årsager end heste. Meningen var, at jeg skulle spise på røgeri, klatre på klipper, se om det var rigtigt, at rokkestenen rent faktisk rokker igen, spise masser af is og slappe af på den der måde, man kun kan, når man holder ferie. Men så var det altså, at jeg hørte om Sussi Glistrup, der driver klippeøens eneste turridningssted med islandske heste. Og man skulle da være et skarn, hvis man ikke lige kiggede forbi, når man nu alligevel var på de kanter.
Der skal være et match!
13 af hestene på Stutteri Liselund er Sussis egne. Der står godt nok også en håndfuld opstaldningsheste og et par stykker, der er i ridning, men størstedelen bliver brugt til at vise turister rundt i den bornholmske natur på hesteryg. Nogle af gæsterne har aldrig siddet på ryggen af en hest før, andre har redet på landsholdet. Så kundeklientellet spænder bredt og hestene skal kunne holde til lidt af hvert. Men det er ikke noget, der giver kvaler.
“Det generer mig faktisk ikke at låne mine heste ud. Ridningen foregår altid på mine principper. Og jeg er meget opmærksom på, om de bliver trætte af at gå turridning. For det må de ikke blive. Hvis jeg begynder at kunne mærke på dem, at de ikke rigtigt gider, så begynder jeg at kigge efter et andet sted til dem. Det er slet ikke meningen, at de skal gå her altid.”
Derfor er der efterhånden også over 60 heste, der i kortere eller længere perioder har haft bopæl hos Sussi og hendes medhjælpende ægtemand, siden stutteriet startede op i 2004. Alle har de været valgt med hjertet.
“Der er selvfølgelig nogle af hestene, der har været mere vigtige for mig end andre. Men vi køber kun heste, som vi holder af. Jeg skal være forelsket for at byde en hest velkommen i stalden. Jeg gider ikke bruge tid på grimme heste eller heste, der ikke siger mig noget. Der skal være et match og mine heste skal allesammen være noget ved.”
Tour de Bornholm
Selvom alle ryttere - uanset niveau - er velkomne hos Sussi, så er det altså lige én uge om året, hvor kun øvede ryttere bliver inviteret med på tur. Når højsæsonen er slut og Bornholms strande igen bliver åbnet for ridning, så er det nemlig tid til Tour de Bornholm.
“Det startede faktisk med, at min veninde og jeg besluttede os for, at vi ville æde os igennem Bornholm. Vi ville starte her fra Liselund og så simpelthen ride hele vejen rundt. Det grinede vi lidt af i noget tid, indtil vi bestemte os for rent faktisk at gøre det. Nu er vi cirka 10 ryttere afsted hvert år, og det er virkelig sjovt! Vi rider så kystnært som muligt i 6-7 timer om dagen, og så spiser vi på de lokale restauranter, når vi er fremme ved destinationerne.”
Naturen på Bornholm er et kapitel for sig selv. Trods øens lille størrelse er der en vældig diversitet i landsskabet, og det gør rideturen øen rundt til noget helt specielt.
“Det er også derfor, man skal kunne ride, hvis man skal med på den tur. Hvis man falder med min hest på Hammershus, er der altså 60-80 meter ned. Hvis du ikke har en god balance, og hesten også skal gå og bøvle med det, når vi rider over rene klippeformationer ved Gudhjem eller i rigtigt dybt sand, så dur det bare ikke.”
Øl-tölt i fuld galop
På Stutteri Liselund rides der hele året, men det er alligevel sommersæsonen, der er mest travl. Så selvom Sussi har venner og bekendte, der rejser til fastlandet og rider stævner sommeren over, så må hun selv blive hjemme og passe sin fyldte kalender. Det gør dog ikke så meget, for når turisterne rejser hjem, så udnytter hun til gengæld tiden til at mødes med sine ligesindende i Bornholms eneste lokalklub under DI.
“Vi er gode til at tage nogle rideture sammen, og så har vi nogle små lokale konkurrencer og arrangementer. Vi elsker at slås mod hinanden, hvis man kan kalde det sådan. Når jeg stiller til øl- tölten, så ved jeg præcis, hvem de sætter mig sammen med. Og det ender altid med, at vi ikke får töltet en skid, men øllet flyder overalt, for det foregår i fuld galop. Det er bare så sjovt!”
Man kører ikke bare sådan lige fra Nexø til Rønne
Selvom Sussi efterhånden har boet på Bornholm i mange år, så har det ikke altid været sådan. Oprindeligt er hun jyde, men hun trives på klippeøen og har efterhånden boet der i 16 år. Det betyder også, at hun efterhånden har tillagt sig de mest gængse bornholmer-vaner.
“Når man bor på Bornholm, så er det der med at skulle køre fra Nexø til Rønne kun noget, man gør, hvis det er meget vigtigt. Der er jo trods alt 33 km., så man samler sine ærinder sammen. Ja, det gør vi endda her og vi har kun 7 km. derind.”
Værre var det, da Sussi før i tiden skulle avle. For når en hoppe skulle ifoles på fastlandet, blev det nemlig hurtigt en bekostelig og besværlig affære i transport alene. Derfor pryder hingsten Gasalegur-Hillingur frá Hófsosi nu marken på Stutteri Liselund.
“Han har hverken Orri eller nogle af de andre kendte superhingste i sig, men til gengæld har han Háttur frá Kirkjubæ, hvilket er ret specielt. Det vidste jeg ikke engang selv, før jeg havde besøg af en tysk avler, der var kommet helt hertil, kun for at se min hingst. Jeg syntes jo bare, at han var lækker, og så havde han en god alder for en førstegangs hingsteejer som mig.”
Meningen er dog ikke, at Sussi skal til at slå sig stort op som ejer af en avlshingst, men han passer godt til hendes egne gode hopper. Og er der så en enkelt eller to, der skulle få lyst til at bruge ham udover det, så skal de være velkomne.
Topgalop - men på hestens præmisser
Når man booker en ridetur hos Stutteri Liselund skal man ikke forvente, at man kan komme til at strigle, nusse og pudse med hesten i timevis. Opsadlingen står Sussi selv for, ligesom hun også bestemmer tempo og rute.
“Vi rider vores ture på hestenes præmisser. Det er der nogle folk, der ikke kan forstå. I dag er der fx næsten 30 grader, og så skal vi ikke ud og tölte i fire timer. Jeg vil gerne vise mine gæster naturen. Det er en helhedsoplevelse, vi leverer. Vi skal ikke bare ud og tonse.”
Som regel gør hun sig umage med at matche ryttere på nogenlunde samme niveau, men lige i dag har hun gjort en undtagelse. For der var jo lige det der med, at jeg faktisk besøgte stutteriet som en del af min sommerferie med min (stakkels) ikke-hesteinteresserede gemal. Han var dog frisk på en ridetur, og fik under Sussis kyndige vejledning alligevel lov at komme med en tur i skoven.
“Vi ville sagtens kunne ride en tur med fuld smæk på. Ned til vandet, flyvende pas, topgalop, spring, i sand, i vand og på klipper og jeg ved ikke hvad. Men i dag tager vi det stille og roligt.”
Alligevel får vi en fin forsmag på, hvad den bornholmske natur kan tilbyde. Turen rundt i det bakkede terræn krydres med smagsprøver på vilde hindbær og anekdoter fra vores engagerede vært. Da det lykkes for min kæreste at få sat sin hest i tölt og sågar mod turens slutning - til sin egen overraskelse - får den travet over et lille naturspring, er Sussi ikke sen til at komme med en opmuntrende ros, der falder lige i hans ånd:
“Selvfølgelig kan du da ride! Bare se på historien. Cowboys, indianere og soldater. Mænd har altid kunne ride. Og så må vi andre bare knokle for at lære det.”
Følg hverdagen hos Sussi Glistrup i Facebookgruppen “Stutteri Liselund Bornholm - Turridning på og avl af islandske heste”.
Commentaires