Islænderstævner: Tölt
Opdateret: 20. aug.
Der bliver konkurreret om den bedste takt, den flotteste bæring og den fineste form, når stævnespeakeren annoncerer, at der skal rides tölt på ovalbanen.
Den firtaktede gangart tölt er helt speciel for islandske heste, og de fleste islænderryttere bruger oceaner af tid på at træne den til perfektion. Så hvad ville være mere naturligt end at dedikere en hel række stævneklasser kun til det ene formål at finde den allerbedste tölter?
Men hvad indeholder de forskellige klasser egentlig? Og hvor skal man starte, hvis man er helt ny i stævnesammenhænge? Fortvivl ej! Vi giver dig hermed en lynguide.
T8 - den letteste töltklasse
Vi starter ud i den letteste ende af skalaen, hvor vi finder klassen T8. Det er her, de fleste islænderryttere prøver kræfter med ovalbanen for første gang, idet der ikke er krav til et bestemt tempo.
Klassen rides i grupper på op til fem ryttere på ovalbanen ad gangen, og stævnespeakeren instruerer rytterne i, hvornår de forskellige opgavedele skal vises.
1) På speakers kommando vises alle heste i valgfrit tempo tölt på den ene volte.
2) På speakers kommando tages alle heste i skridt, hvorefter volten vendes.
3) På speakers kommando vises alle heste i valgfrit tempo tölt på den nye volte.
Rides der finale, foregår finalen på samme måde som de indledende runder. Rides der ikke finale, placeres de bedste fra den indledende runde. Det varierer lidt fra stævne til stævne, hvordan man vælger at gøre det.
T7
I T7 sættes sværhedsgraden en smule op. De deltagende ekvipager rider også her i heats af op mod fem ryttere ad gangen, men der stilles højere krav til tempostyring.
1) På speakers kommando vises tölt i langsomt tempo på den i startlisten anførte volte.
2) På speakers kommando tages hesten i skridt, hvorefter volten vendes.
3) På speakers kommando vises tölt i valgfrit tempo.
Rides der finale, foregår finalen på samme måde som de indledende runder. Rides der ikke finale, placeres de bedste fra den indledende runde. Det varierer lidt fra stævne til stævne, hvordan man vælger at gøre det.
T6
I T6 introduceres en helt ny opgavedel. Vi er stadig i den lette ende af skalaen i forhold til sværhedsgrad, men i denne klasse indføres tölt for løse tøjler. Ligesom i de foregående klasser rides der i grupper på op til fem ad gangen på ovalbanen.
1) På speakers kommando vises tölt i et valgfrit tempo.
2) På speakers kommando tages hesten i skridt, hvorefter volten vendes.
3) På speakers kommando vises hesten i langsomt til middel tempo tölt, hvor det på langsiderne er tydeligt, at rytteren holder begge tøjler i én enkelt hånd, og i øvrigt ikke har kontakt til hestens mund.
Rides der finale, foregår finalen på samme måde som de indledende runder. Rides der ikke finale, placeres de bedste fra den indledende runde. Det varierer lidt fra stævne til stævne, hvordan man vælger at gøre det.
T5
Sværhedsgraden ændrer sig igen en smule, når der i T5 skal vises temposkift. Derudover foregår klassen dog på samme måde som de foregående, hvor der rides i heats af op til fem ryttere på ovalbanen på samme tid.
1) På speakers kommando vises tölt i langsomt tempo.
2) På speakers kommando tages hesten i skridt, hvorefter volten vendes.
3) På speakers kommando øges tempoet til hurtig tölt på ovalbanens langsider, mens hesten tages i langsom tölt på kortsiderne.
4) På speakers kommando vises middel til hurtig tempo tölt.
Rides der finale, foregår finalen på samme måde som de indledende runder. Rides der ikke finale, placeres de bedste fra den indledende runde. Det varierer lidt fra stævne til stævne, hvordan man vælger at gøre det.
T4
Sværhedsgraden er endnu engang skruet i vejret, nu vi er nået til T4. Her skal endnu engang vises tölt for løse tøjler, men med endnu større krav til tempostyring. For at give plads og rum til dette uden for mange forstyrrelser, rides denne klasse i lidt mindre heats med kun op til tre ryttere på banen på samme tid.
1) På speakers kommando vises valgfri tempo tölt.
2) På speakers kommando vises tölt i et langsomt, roligt og stabilt tempo.
3) På speakers kommando tages hesten i skridt, hvorefter volten vendes.
4) På speakers kommando vises tölt i et langsomt til middel tempo. Begge tøjler holdes i én hånd, hvor det er tydeliggjort, at der ikke er tøjlekontakt til hestens mund.
Rides der finale, foregår finalen på samme måde som de indledende runder. Rides der ikke finale, placeres de bedste fra den indledende runde. Det varierer lidt fra stævne til stævne, hvordan man vælger at gøre det.
T3
I T3 er vi tilbage til et fuld program med tøjlekontakt, men stadig kun med op til tre ryttere på banen i hvert heat. Her skal vises tölt i forskellige hastigheder.
1) På speakers kommando vises tölt i langsomt tempo.
2) På speakers kommando tages hesten i skridt, hvorefter volten vendes.
3) På speakers kommando vises tölt med temposkift. Hurtigt på langsiden, langsomt på kortsiden.
4) På speakers kommando vises tölt i hurtigt tempo.
Rides der finale, foregår finalen på samme måde som de indledende runder. Rides der ikke finale, placeres de bedste fra den indledende runde. Det varierer lidt fra stævne til stævne, hvordan man vælger at gøre det.
T2
Vi er nået op i højeste sværhedsgrad, og er med T2 trådt ind i det, vi kalder A-klasserne. Her skal man kvalificere sig på point i de lavere klasser for at få lov at være med, og man rider ikke længere på speakers kommando. Til gengæld har ekvipagen banen helt for sig selv, hvor der i den indledende runde vises et program med både langsom tölt og tölt uden tøjlekontakt.
Der skal vises:
1) Tölt i valgfrit tempo.
2) Langsomt og stabilt tölt.
3) En overgang til skridt, hvorefter volten vendes.
4) Tölt i langsom til middel tempo for løse tøjler uden kontakt til hestens mund.
Hver opgavedel må kun vises én gang i én runde på banen, mens det også er værd at nævne, at karaktererne for sidste opgavedel tæller dobbelt.
I finalen samles alle finalister på banen, hvor de samme opgavedele rides endnu engang. Her rides der på speakers kommando, mens der ligeledes er skridtpause mellem hver opgavedel til pointgivning.
T1
T1 er ligesom T2 en A-klasse, og kræver derfor, at ekvipagen har opnået adgangsgivende point i de lettere klasser. Rytteren er alene på banen, hvor der fremvises et program indeholdende:
1) En runde i langsom tölt på selvvalgt volte (volten startes med et nik til dommeren på midten af en kortside).
2) Overgang til skridt på midten af kortsiden, hvorefter volten vendes.
3) En runde i langsom tölt med tydelige øgninger på langsiderne, igen er det vigtigt, at volten startes på midten af kortsiden.
4) Fra midten af kortsiden vises en runde i hurtig tölt.
I finalen rider alle finalister på banen samtidig. Instrueret af speakeren rider alle ekvipager alle opgavedele på begge volter. Når hestene er vist i langsomt tölt med øgninger på første volte, er det obligatorisk, at speaker instruerer rytterne i en 60-sekunders skridtpause, inden hestene vises i langsom tempo tölt med øgninger på den anden volte. Ligeledes er det et krav, at der er en 120-sekunders skridtpause mellem hurtig tempo tölt på den ene volte og hurtig tempo tölt på den anden volte.
Meld dig til et stævne
Har du selv fået blod på tanden og mod på at melde dig til en töltklasse til et stævne, så kan du se en oversigt over alle kommende events samt selvfølgelig melde dig til på Sporti.dk
Comments