Katrine Skrubbeltrang rider istølt med hjertet
Når Iscenter Nord slår dørene op til Istølt på lørdag, bliver det 10. gang, at islandshestene skal dyste på isen i Frederikshavn. En af dem der har været med i mange år, er den lokale rytter Katrine Skrubbeltrang, der glæder sig til endnu engang at entrere den imponerende hjemmebane.
Der er ingen tvivl om, at Istølt i Frederikshavn er noget helt specielt. Det vidner både de udsolgte tilskuertribuner og det imponerende line-up af topekvipager om. Men for frederikshavnske Katrine Skrubbeltrang betyder stævnet nok alligevel lige lidt mere end for så mange andre.
”For mig er det jo ekstremt stort at få lov til at være med og ride istølt sammen med alle de der gode ryttere. Det tager jeg som en rigtig god oplevelse. Og det med at ride på isen, kan jeg faktisk næsten ikke engang beskrive. Det er sådan en helt fjedrende fornemmelse igennem hesten.”
Modsat mange af sine professionelle rytterkollegaer, så har Katrine ikke hestene som levevej. Ved siden af ridningen er hun ansat i en helt almindelig fuldtidsstilling, så det er lidt af et puslespil der skal gå op, når der både skal findes tid og penge til at køre land og rige rundt for at ride de store stævner.
”Det plejer at være os, der skal køre efter tingene. Det er altid os, der har langt. Så det er vildt fedt og mega sjovt at kunne ride på hjemmebane. Jeg har jo efterhånden også været med i rigtig mange år, for jeg har været heldig at have heste, der har kunne være med. Og så er det jo også altid lidt sjovt at se, for nogle af de heste, som man regner med, vil være rigtig gode inde på isen, de er faktisk slet ikke så gode. Og så kan der være en hest, hvor man tænker, at den plejer at være meget stiv, den løsner sig pludselig op og går helt anderledes.”
Husk at ha’ det sjovt!
Det er en storsmilende Katrine Skrubbeltrang, som Fiflas udsendte møder forud for årets istølt, så det er næsten umuligt ikke at blive i godt humør i hendes selskab. Og det er faktisk også noget, som hun forsøger at overføre til sin ridning. Før i tiden var træning noget, der var præget af høje forventninger, men sådan er det ikke længere.
”Jeg har været alt for perfektionistisk med min ridning. Lige så snart jeg kom ind på banen, så blev jeg helt stiv. Jeg ville altid præstere over det, som jeg havde trænet derhjemme.”
Men med alderen kommer erfaringen og efter mange år på stævnebanerne ved Katrine nu, at der faktisk slet ikke er så stor forskel på stævnerne og træningen derhjemme.
”De karakterer og de kritikker man får, er jo en indikation af, hvor langt man er i sin træning. Man skal mærke efter, når man sidder på hesten. For så kan man jo godt mærke, når man sidder der, at tölten måske godt kunne have været bedre på dagen, men alligevel får man måske 5,5 for den. Så ved man, hvor man skal sætte ind med sin træning, når man kommer hjem.”
Træningen må dog aldrig komme til at overskygge den egentlige grund til, at Katrine Skrubbeltrang sætter sig i sadlen. Det allervigtigste for den humørfyldte rytter er nemlig, at det skal være sjovt at ride. Derfor bliver hun heller aldrig skuffet, hvis hun må tage hjem fra et stævne uden medaljer.
”Hvis ikke jeg kommer i finalen, så gransker jeg mit ridt for, hvor jeg kunne have præsteret bedre, og så må vi hjem og øve os igen. Men jeg bliver ikke skuffet, for det kan man ikke tillade sig at blive. Hvis man ikke når finalen, så er der bare nogen, der er bedre end dig. Og selvfølgelig er det de bedste, der skal i finalen.”
Derfor vil hun heller ikke sige, at det er en egentlig målsætning at nå i finalen til Istølt på lørdag, men det er derimod et håb og en drøm.
”Forhåbentligt kommer vores træning til udtryk på banen, men jeg kan ikke forvente det. Jeg har jo fem gangarter, som alle kan gå galt. Så jeg rider mest bare for at få en god tur, en god oplevelse og en glad hest. I stedet for at sige ’Held og lykke’ hørte jeg faktisk engang Jón Stenild sige ’Ha’ det nu sjovt’ til en af sine elever, lige inden de skulle på banen. Og den har jeg faktisk grebet lidt. For selvfølgelig skal vi da have det sjovt, det er jo vores hobby det her!”
Mor bliver hjemme
Katrines interesse for heste kommer ikke fra fremmede, for hele familien Skrubbeltrang driver i fællesskab Stutteri Rendborg i Frederikshavn. Forældrene, der bor på stutteriet, står for avl og praktik, mens Katrine og søsteren Annika holder styr på den daglige træning af stedets heste. Derfor er det heller ikke ualmindeligt, at der er familiær støtte på tilskuerpladserne til de større stævner, men på lørdag må Katrine Skrubbeltrang dog ride ind på banen uden mor på sidelinjen. Hun kan nemlig godt blive lidt nervøs, når hesten rammer den glatte is.
”Men der er da også lidt flere nerver på, når man rider ind til Istølt synes jeg. Der er jo et rigtigt stort pres fra publikum. Der er mange øjne på en, og der kan jo altid ske noget, når det er is, man rider på. Men man kan faktisk mærke, at hesten står rigtig godt fast. Så når jeg først er kommet ind på banen, så er det let nok at holde fokus mellem mig og min hest. Det er mere lige inden, når man bliver kaldt ind. Så vender maven sig lidt.”
Mentor fra Teland
Hvis nerverne bliver for voldsomme, har Katrine dog for det meste hjælpen lige ved hånden. Familien Skrubbeltrang har nemlig et særdeles godt samarbejde med Rune og Steffi fra Stutteri Teland, hvor særligt Steffi, der har et indgående kendskab til mange af Rendborg-hestene, fungerer som en slags mentor.
”Steffi har bare sådan en fantastisk ro, når hun er ude til stævner. Og det er jo nok også lidt det, som jeg spejler mig i, når jeg siger, at jeg rider for at have det sjovt. Hun tager det dejligt stille og roligt, og hvis det ikke lige går, som hun ønsker, så prøver hun bare igen. Så hvis jeg bliver lidt nervøs, så spørger jeg, om hun ikke lige kan være der. Hun behøver ikke sige noget, men hun skal bare lige være der og have sine øjne på. Det gør rigtig meget for mig.”
Når hun har fået en hest hjem fra træning hos Teland, har Katrine lagt mærke til, at den er enormt ridelig og nem at arbejde med. Derfor bygger hun også sin grundridning op efter nogle af de samme grundprincipper, som Steffi Svendsen bruger.
”Jeg træner faktisk lige så meget i naturen, som jeg træner på banen. Hestene er bare mere positive, når de kommer ud, og det synes jeg er vigtigt. Den skal ikke gøre tingene, fordi jeg sidder og sparker til den. Den skal gøre det, fordi den selv har lyst. Det er også noget af det, jeg har lært af Steffi. Hun er god til at ride hestene mere frit, mens de alligevel arbejder.”
Fra 0 til 100 på et splitsekund
Når vi ser Katrine Skrubbeltrang på banen på lørdag, så bliver det i femgangsklassen på de to Rendborg- hingste Magnús og Isak. En skade i den ene hånd var ellers lige ved at sætte en stopper for årets Istølt, men den lokale rytter når heldigvis at blive klar.
”Istølt er jo mega sjovt! Den der følelse, det giver, når man kommer ud i pas og det bare lykkes! Det er så vildt. Det er jo topryttere, der er med til Istølt, og jeg er stadig bare amatør. Så at de f.eks. gider henvende sig til mig og sige ’shit det var godt redet’, så synes jeg, at det er lidt vildt. Det er derfor, man gider ride alle de der mørke aftener, hvor det regner, der er slud og man bare ikke har lysten!”
De publikumsvenlige udløb i pas er bestemt også noget af det, som vi glæder os til at overvære. Og man kan se på Katrine, der lyser helt op, når hun snakker om det, at det er en fed følelse at få oplevelsen fra hesteryg.
”Man svinger rundt og så kommer man bare fra 0 til 100 på ingen tid - og hestene er helt cool med det! Jeg synes faktisk, at de tager det helt overordentligt flot!”
Travl forgangskvinde for det gode humør
Kalenderen for 2019 er allerede godt booket op for Katrine Skrubbeltrang, der udover at ride sine egne heste, også tager heste i træning og er fast team leader og træner på ungdomsholdet Talent Team Nord. Og som om det ikke var arbejde nok, så er hun faktisk også begyndt at snuse lidt til det at være kåringsrytter. Det kan derfor nemt blive til nogle ret lange dage, men i vanlig stil tager Katrine det hele i stiv arm og med et stort smil.
”Det er så vigtigt for mig, hvordan jeg er overfor andre. Hvis du har et godt humør og hilser på alle, så smitter det af. Det eneste tidspunkt, hvor jeg er lidt stille, er lige inden jeg skal ride. Så kan jeg godt gå lidt ind i mig selv. Men jeg går rigtig meget op i, at når man rider i collection ring, så siger man held og lykke til hinanden. Når man overhaler på banen, så siger man lige til eller hvis man kan se, at en af de andre ryttere er anspændt, så spørger man, om han eller hun er okay. Det betyder så meget og det kan være, at man selv får brug for det en dag.”
Så spotter du Katrine Skrubbeltrang på lørdag i Iscenter Nord, så giv hende gerne en highfive og et held og lykke med på vejen. Vi vil gerne forudsige, at hun kvitterer med et kæmpe smil og at det varmer mere end du tror.
Comments