Linnea stillede sin egen hest til kåring

Trods alle odds lykkedes det Linnea, at kåre sin hoppe Venus fra Irumgård.

Linnea Zangenberg på Venus fra Irumgård (Foto: Dorte Reitzel)

Det var måske ikke alle, som havde spottet kåringspotentialet hos den 8-årige hoppe Venus fra Irumgård. Hun kom til Linnea, da hun var 5 år og havde på daværende tidspunkt problemer med overvægt og forfangenhed. Det besværliggjorde den daglige træning og tvang hende til gengæld ud i en stillestående pause, hvor eneste fokus var at blive rask og fit igen. Det har dog ikke stoppet Linnea Zangenberg, der ejer Venus. Selvom hun har været bevidst om, at der har været bump på vejen, så har hun hele tiden troet på sin chancehest. Og det med rette. For i weekenden stillede hun selv Venus fra Irumgård til kåring, hvor de fik en totalbedømmelse på 7,07 og 7,27 w/o pace.

Da Venus netop var blevet clearet til genoptræning efter sin forfangenhed, var hun langt fra i kåringsform (Foto: Privat)

Kåring for minimalt pres

Til daglig arbejder 25-årige Linnea som social- og sundhedshjælper, så heste og ridning er udelukkende en hobby, som praktiseres i fritiden. Til gengæld har den modige kåringsrytter redet hele livet. Først på dressur- og springheste, men siden hen har Linneas mor trukket hende med over på de islandske af slagsen.

Det var vigtigt for Linnea, at både hun selv og Venus havde en god oplevelse på kåringsbanen (Foto: Dorte Reitzel)

Linnea har derfor god erfaring med i rygsækken og en helt klar holdning til, hvad hun har lyst til at udsætte sin sortblakke hoppe for.

“Jeg har altid haft lyst til selv at kåre hende, men det kan være et utroligt hårdt game at være kåringshest. Jeg følte ikke for at skulle se en anden rytter være hård ved hende og risikere at få hende hjem med dårlige oplevelser.”

I den forbindelse understreger Linnea, at bedømmelsen langt fra var det vigtigste resultat af kåringsweekenden. Det var derimod selve oplevelsen, som skulle være god for både hest og rytter. Og det lykkedes til fulde:

“Man er jo selvfølgelig på hele weekeden, men jeg synes ikke, vi som sådan var pressede. Uanset hvad var det en sjov oplevelse, og jeg havde præcis samme Venus med hjem igen. Mange går i panik, hvis de får dårlige tal, men det tænker jeg ikke så meget over. Man kan jo altid bare prøve igen.”

Positivt overrasket

Selvom Linnea både har fået gode input fra sin smed og fra sin underviser på Island, så har træningen af Venus været hendes helt eget projekt. Og som helt ny og uerfaren kåringsrytter, var det da også med en smule sommerfugle i maven, at hun trådte ind på baneanlægget i Herning for at fremvise sin egen hest. Kunne det overhovedet lade sig gøre? Ville hun føle sig som en outsider? Kunne man overhovedet være med eller var kåringer kun for ‘toppen af poppen’? Det var dog bekymringer, der hurtigt blev manet til jorden:

“Jeg blev kun positivt overrasket! Dommerne var søde og gode til at hjælpe og forklare, hvorfor de gjorde, som de gjorde. Det var så hyggeligt og lærerigt at være afsted og alle var rigtig søde.”

Efter en god oplevelse på kåringsbanen har Linnea Zangenberg fået mod på at kåre flere af sine heste (Foto: Dorte Reitzel)

Og selvom resultatet af kåringen var mindre vigtigt, så endte Venus faktisk med en bedømmelse, som stemte nogenlunde overens med det, som Linnea selv havde regnet med. Der var nogle enkelte steder, hvor hun scorede højere end forventet, og andre steder hvor Linnea måske syntes, at dommerne var lige hårde nok i deres bedømmelser. Men alt i alt var det en fair vurdering. Særligt med tanke på, at det var første gang både Venus og Linnea prøvede kræfter med kåringsformatet, og at formen grundet den turbulente optakt ikke var helt så god, som den kunne have været.

Bare spring ud i det!

Med første kåringsoplevelse vel overstået kan den unge debutant tage både erfaringer og vigtig læring med hjem. Og det kan sagtens blive brugbart i fremtiden, for Linnea er nemlig slet ikke færdig med at kåre sine heste endnu.

Hjemme venter flere føl og ungheste på at blive gamle nok til at komme i træning, og så er planen da også, at de skal fremvises, når tiden engang kommer. Formentligt bliver det endnu engang med Linnea selv på ryggen, for hun har i den grad fået mod på projektet.

På vores afsluttende spørgsmål om, hvorvidt hun har et godt råd til andre ryttere, der overvejer at kåre deres egen hest, lyder det da også prompte og selvsikkert:

“Bare spring ud i det! Det er ikke dyrere end at deltage i et stort stævne og så er det både lærerigt og hyggeligt!”