Nyt på Isfaxi: Promover dit stutteri
Den populære online platform til køb og salg af islandsheste udvider konceptet og giver nu også mulighed for at oprette stutteriprofiler.
Kathrine Røhr Bengtsen og Morten Valvik, der driver handelsplatformen Isfaxi, lancerer søndag aften et helt nyt koncept i form af Stutteri/Stald-profiler. Med en ambition om at få skabt et samlet overblik over alle landets stalde og stutterier har de to indehavere udviklet denne nye funktion, som giver den enkelte staldejer mulighed for at promovere sig selv.
Med Isfaxis nye mulighed for at oprette Stutteri/Stald-profiler kan man oprette en beskrivelse af sit sted, vise alle staldens salgsheste, fremvise hingste, tilbyde træning, undervisning og andre services. Dertil kan man også fremvise stutteriets/staldens andre heste som fx avlsheste, føl- og ungheste, konkurrence- og rideheste, hvis man har interesse i dette.
Nemt at opdatere
Idéen bag de nye Stutteri/Staldprofiler på Isfaxi.dk er, at det skal være nemt for den enkelte staldejer både at oprette og opdatere. Noget som er en stor nødvendighed i islandshesteverdenen, hvis man spørger isfaxi-medstifter Kathrine Røhr Bengtsen:
"Jeg kender flere, inklusiv vores eget stutteri, som har hjemmesider, man ikke får opdateret. De bliver hurtigt outdated og deraf har flere lukket deres hjemmesider for i stedet at benytte profiler på Facebook og Instagram. Disse er også fine til nyheder og små opdateringer, men med en Stutteri/Stald-profil på ISFAXI kan man blive promoveret yderligere, vise ens salgsheste ét samlet sted og få kontakt til potentielle kunder og samarbejdspartnere."
Flere stalde og stutterier har allerede testet profilerne med stor succes, hvilket har givet folkene bag Isfaxi en masse positiv feedback.
"Vi håber selvfølgelig at det er en funktion som kan skabe værdi for brugerne så vi sammen kan få skabt en god platform inden for islænderheste verdenen. Vi er meget åbne for input omkring sitet så vi kan få skabt den mest optimale platform."
En stutteriprofil er gratis i en periode på tre måneder, så du som staldejer kan få lov at prøve funktionen af og se om det er noget. Herefter vil prisen være 50 kr/md + moms.
Fordele ved at få en stutteri/stald profil:
Lav et samlet overblik over stedets heste, salgsheste, hingste og andre services.
Kom med på Stutteri/Stald-listen og bliv vist på kortoversigten.
Få promoveret dit Stutteri/Stald på ISFAXI til tusindvis af brugere
Opret nemt annoncer for nye salgsheste.
Erstat eller komplementer din hjemmeside med en Stutteri/Stald profil.
Jeg har selv en hjemmeside, hvorfor behøver jeg så en Stutteri/Stald-profil?
Stutteri/Stald-profilen behøver ikke være et alternativ til at have sin egen hjemmeside, men kan med fordel komplementere denne - Link til egen hjemmeside fra profilen på ISFAXI og få promoveret og genereret mere trafik den vej.
Opret salgsheste og services og få promoveret disse endnu mere gennem ISFAXI.
Kom med på Stutteri/Stald listen og bliv vist på kortoversigten.
Kan man have en Stutteri/Stald-profil i stedet for en hjemmeside – JA!
Med en Stutteri/Stald-profil får du en nem skabelon, som kan indeholde en masse information om stedet, jeres heste, annoncer for heste og services, beskrivelse, kontakt info etc. Alt dette som man også vil have på en hjemmeside.
Stutteri/Stald-profilen er meget nem at holde opdateret og man kan hurtigt oprette nye annoncer, tilføje billeder etc.
Man bliver promoveret på ISFAXI og kommer nemt ud til en masse potentielle kunder.
Hvordan kommer jeg i gang med en profil:
Gå ind under ”min profil” og opgrader til Stutteri/Stald-profil. Udfyld siden med beskrivelse af stutteriet + logo/billede + forsidebillede, og så er du faktisk i gang. Alle de annoncer, man allerede har oprettet, vises automatisk på Stutteri/Stald-profilen. Man kan nemt opdatere profil og annoncer over mobilen, hvor man også oftest har billederne liggende.
Andre funktioner og opdateringer på ISFAXI
Opdatering af layout: Vi laver en opdatering af annoncelayoutet samt annoncerne bliver mindre på mobilen, så der vises flere annoncer ad gangen. Således skal man ikke scrolle så meget og får hurtigt et overblik over hestene.
Kortvisning: Vi har tidligere fået tilføjet ”kortvisning”, så man ligesom på boliga kan se annoncerne vist på kort og dermed hurtigt afsøge nogle bestemte områder.
Inaktiver/Aktiver annoncer: Man kan inaktivere annoncer, så de ikke vises på ISFAXI-siden, før de er klar til det.
Marker din hest som solgt. Solgte heste vil vises nederst på ISFAXI under de andre annoncer med markeret som solgt.
Artiklen er bragt i samarbejde med Isfaxi.dk
Comentários