8. okt.4 min læsning

Sådan får du topkarakterer for tölt

Langt størstedelen af stævneklasserne i islænder-sport har en opgavedel, der indeholder tölt. Men hvordan skal den egentlig rides, før man scorer topkarakterer?

Islandsk hest i tölt — Tölt er en firtaktet gangart, som kan rides i flere tempi (Foto: Skærmbillede fra Youtube)

Der findes ikke noget federe end en rigtig lækker tölt. At ride den er en fornøjelse og at kigge på den er en fryd for øjet. Men hvad kigger dommerne egentlig efter, når man viser gangarten tölt til et stævne? Hvilke variationer kan den rides i? Og hvor er faldgrupperne? Vi guider dig igennem den ikoniske gangart lige her.

Tölt har fire takter

Tölt er en firtaktet gangart, som består af laterale sekvenser, hvor først venstre bagben, dernæst venstre forben, højre bagben og til sidst højre forben går i jorden. Når tölten rides korrekt, skal hesten gå med symmetriske bevægelser og en fast rytme. Det vil sige, at tidsintervallet mellem at de fire hove rammer jorden, skal være lige langt, uanset hvilken hastighed hesten tölter med. En karakteristisk tölt har et smidigt udtryk og flydende bevægelser. En stærk og aktiv bagbensaktion skal danne basis for, at hesten kan tölte med bløde og flydende bevægelser igennen kroppen, mens den fortil skal synes let og fri.

Variationer af tölt

Tölt er en gangart, der kan rides i flere tempi. Til et stævne kan man støde på følgende variationer af den firtaktede gangart:

Valgfri tempo tölt Uden at bekymre sig om hastigheden, skal rytteren ride en tölt med en klar, firtaktet rytme og en god energi, når der er valgfri tempo tölt på programmet. Hesten skal bevæge sig fremad i en åben form, mens overlinjen og halsen skal være afslappet og uden spændinger. En slækket tøjle accepteres, så længe takten fastholdes.
Langsom tölt Takten skal være jævn og ren, mens tempoet naturligvis skal være langsomt. Rytteren skal sigte efter at holde en flydende bevægelse igennem hestens krop og man skal have en fornemmelse af, at hesten med lethed ville kunne tölte en 10-meter volte i det viste tempo. Der skal være en let bøjning i hestens nakke, og overlinjen skal være uden spændinger. Bagbenene skal arbejde aktivt, mens forbenene skal være lette og frie. Det er vigtigt, at hesten bevæger sig balanceret og har en stærk og aktiv ryg, der kan bære det langsomme tempo.
Middeltempo tölt Et sted midt imellem langsomt tempo og hurtig tölt findes middeltempoet. Uden at skulle skynde sig, skal rytteren ride hesten godt fremad med lidt længere skridt end i langsomt tempo. Hesten må bære sit hoved og sin hals i en lidt mere åben form. Men ryggen skal stadig bære rytteren aktivt, bevægelserne skal være bløde og hestens synes balanceret og have en jævnt takt.
Tölt med øgninger Der rides tölt i langsomt tempo på ovalbanens kortsider, mens tempoet øges til middel på langsiderne. Det er vigtigt, at øgningen sker på baggrund af en øget skridtlængde hos hesten, og at overgangene sker harmonisk og glidende. Uharmonisk ridning som fx et hurtigere tempo, der bliver kickstartet, er ikke ønskværdigt.
Samlet tölt Rytteren skal holde hesten til biddet, mens den tænker fremad og har en velrejst hals med en buet holdning i nakken. Hestens skal bruge sine bagben med god energi, mens der trods samlingen skal gives plads til, at hesten kan bevæge sine skuldre frit i en selvbærende bevægelse, der meget gerne må få hesten til at synes som om, at den går op ad bakke. Hesten går med kortere skridt end i de øvrige tempi, men der må naturligvis ikke gås på kompromis med den jævne firtakt.
Fri tölt Når hesten rides frem i en fri tölt, øges tempoet, så hesten bevæger sig hurtigere end i et middeltempo. Den må ikke virke som om, at den skynder sig, men skridtene skal forlænges, så de bliver så lange som muligt. Hesten skal synes rolig, let og bruge sine kræfter fra bagbenene til at komme hurtigt fremad. Det er OK, at rytteren giver hesten mulighed for at forlænge sin ramme, så den med lethed kan gå fremad uden spændinger i kroppen.
Hurtigt tempo tölt Når der accelereres til hurtigt tempo i tölt, skal hesten fortsat holde en ren takt og en flydende bevægelse igennem kroppen. Overlinjen skal være stærk og uden spændinger, mens hesten skal tage lange skridt og gå med en mere åben form, end i de langsommere varianter af gangarten. Standfasen på for- og bagben udjævner sig en smule, hvilket er helt acceptabelt.
Langsom til middeltempo tölt uden tøjlekontakt Hesten skal vise sine naturlige bevæglser uden tøjleindvirkning fra rytteren. Bæringen skal være naturlig og hesten skal gå balanceret i et langsomt til middel tempo, uden man får fornemmelsen af, at den kunne finde på at øge tempoet og løbe afsted. Så længe hesten bevæger sig i god balance, med en stærk overlinje og aktive bagben, vil en dommer acceptere, at holdningen i hestens front er noget mere åben, end når der rides med tøjlekontakt.

Fejl i tölt

Ligesom ved alle andre stævnedicipliner er der naturligvis en række faldgrupper, man skal undgå og som trækker ned på point.

Tölt med pas-tendens Hvis tiden mellem at hver hov sættes i jorden bliver for kort, mister man den firtaktede rytme og hesten vil blive pas-agtig. Det er ikke ønskværdigt.
Trav-agtig tölt Modsat en pas-agtig tölt, kan hesten også komme til at bevæge sig på en trav-agtig måde. Det går igen udover den firtaktede rytme og vil trække ned på ekvipagens point.
Hesten stiver sig Selvom hesten måske tölter afsted med en korrekt, firtaktet rytme, kan dommerne godt vælge at dømme gangarten ned, hvis hesten stiver sig for meget. Det kan komme til udtryk ved, at hesten mangler smidighed og at ryggen virker inaktiv og spændt med manglende flow igennem kroppen.
Uregelmæssig takt Det er en fejl i gangarten, hvis der er uregelmæssigheder i takten. Det kunne fx komme til udtryk, hvis hesten kommer til at rulle mod galop og at den ikke bærer den jævne firtakt hele banen rundt.
Støtte fra tre ben
Hvis hesten rides i en tölt, der er så langsom, at den ikke helt har styrke til at bære tempoet, kan man opleve, at hesten genfinder sin balance ved at tage støtte på tre ben. Det kommer til udtryk ved, at den dvæler med begge bagben og et enkelt forben i jorden og dermed ødelægger sin firtaktede bevægelse.