Tandri fra Ny Nørrevang blev dagens islænder
Udover at vinde hingsteklassen for føl og kvalificere sig til Best In Breeding, blev hingsten Tandri også dagens bedste på tværs af aldersgrupper til Midtjysk Føl- og Plagshow.
Med imponerende 143 point ud af 200 mulige, blev det Tandri fra Ny Nørrevang, der løb med sejren i hingsteklassen for føl til lørdagens Midtjysk Føl- og Plagshow, der blev afholdt lige nord for Viborg.
Med kommentarer som god benaktion, opadgående holding, fremadgående, vågen og "bærer sig godt", var dommerne ganske imponerende af den unge hingst, der er avlet af Astrid Junker Andersen. Far er Viðar fra Skör (IS2014101486, kåret med 9.04 i total) og mor er Fenja fra Haurholm (DK201220017, kåret med 8,31 i total).
Sejren og den høje score kvalificerede den lovende unge hingst til Best In Breeding, og derudover blev han også præmieret som dagens bedste islandske hest på tværs af aldersgrupper.
Udover Tandri kvalificerede også hingsteføllet Nemó fra Skravad Mølle (135 point), hoppeføllet Polly fra Dalvang (143 point) og hoppeføllet Raud Anne fra Lyskjær (131 point) fra følklasserne sig til årets Best In Breeding, der finder sted lørdag. d. 9. november i Randers.
Comments