top of page

To heste aflivet i lufthavnen

En ulykke i lufthavnen har sat en midlertidig stopper for den islandske hesteeksport til Liège i Belgien.

Icelandair Cargo heste
Ulykken skete, da hestene skulle læsses af flyet i Belgien (Foto: Gunnar Freyr Gunnarsson)

En ulykke i den belgiske lufthavn Liège blev fatal for to heste, da personalet før jul mislykkedes i at følge de gældende regler for aflæsning fra fly til landjord. Flere heste kom til skade og to af dem i en sådan grad, at de måtte aflives.


Det har resulteret i, at der er sat et midlertidigt stop for flyvninger med heste fra Island til Liège, indtil alle arbejdsgange er gennemgået og nødvendige forbedringer er foretaget. Det siger Mikael Tal Grétarsson fra Icelandair til Hestafréttir.


Lufthavnen i Liège er et knudepunkt for Europas import af islandske heste, så med øje på markedet for køb og salg af islandske heste er det vigtigt, at nedlukningen bliver så kortvarig som muligt.

Comments


bottom of page